Hvad betyder TENS?
TENS (eller TNS) står for Transkutan Elektrisk Nerve
Stimulation, altså elektrisk nervestimulering gennem huden.
Ved at sende specielt udformede elektriske impulser gennem
huden og ind mod nervebanerne kan man dels blokere for de
egentlige smerteimpulser, dels aktivere kroppens naturlige
smerteforsvar.
Hvordan bruges TENS
I vejledningen, der følger med apparatet, anbefales
forskellige programmer og forskellige måder at sætte
elektroderne på til forskellige slags smerter. Det endelige
valg af program og elektrodeplacering er imidlertid dit
eget, det der giver bedst resultat. Det er derfor vigtigt at
man giver sig tid til at prøve sig frem, måske op til 2 - 3
uger, men de fleste får smertelindring meget hurtigere.
Læs mere... |
|
Medicinfri smertelindring
- Smerter kan lindres uden medicin
TENS er en enkel og praktisk behandlingsmetode,
som kan lindre både akutte og kroniske smerter.
Selvom metoden er forholdsvis ny i sin nuværende
form er den videnskabeligt veldokumenteret og
anvendes af fysioterapeuter og smerteklinikker
verden over.
Et TENS-apparat frembringer specielt udformede
elektriske impulser, som via ledninger og
selvklæbende elektroder føres hen til det smertende
sted. Når impulserne trænger gennem huden og
stimulerer de underliggende nervebaner blokeres
smerteopfattelsen, og samtidigt aktiveres kroppens
eget naturlige smerteforsvar, idet smertedæmpende
stoffer (endorfiner og encephaliner) frigøres fra
nervebanerne. TENS virker således både ved at ændre
smerteopfattelsen og ved at forhøje ens
smertetærskel.
I TENS-apparaterne fra BENSMITH er der indbygget en
række programmer, som på forskellige måder
kombinerer impulsernes hyppighed og varighed. Disse
programmer har erfaringsmæssigt vist sig at være
velegnede til lindring af mange former for smerter.
TENS bliver anvendt mod mange forskellige former for
smerter, for eks. smerter i ryg og led,
sportsskader, fantomsmerter, iskias, helvedesild og
menstruationssmerter, samt ved mange andre
tilstande, såsom køresyge og kvalme, stress og
søvnløshed. TENS må ikke anvendes til smerter af
ukendt årsag. Er man i tvivl bør man spørge sin læge
eller fysioterapeut. Se også afsnittet FAQ.
De fleste mennesker kan opnå en næsten øjeblikkelig
smertelindring med TENS ved at følge
brugsvejledningen. Samtidigt kan man reducere sit
forbrug af smertestillende midler og på den måde
føle sig sundere og bedre tilpas. Enkelte oplever
først det afslappende velvære efter lidt længere
tids brug, op til et par uger eller mere, da
virkningen har en tendens til at forstærkes med
brugen.
Hvis du indenfor 3 uger stadig ikke har effekt, kan
du returnere dit TENS-apparat til BENSMITH og få
beløbet tilbagebetalt, fratrukket forsendelse samt
kr. 75,00 for forbrug af elektroder og batterier. |